Brug vesten


​​Tjek din selvoppustelige redningsvest 

Find gerne brugsanvisningen til din redningsvest frem og/eller følg fremgangsmåden her: 
  1. g den selvoppustelige redningsvest på et bord. Åbn redningsvesten i siden: den har enten en velcrolukning eller en lynlås. Læg mærke til, hvordan den er foldet, så du kan folde den korrekt igen. 
  2. Tjek om vestens betræk, seler og spænder er intakte
  3. Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af den. Er det tilfældet, så er den tom og skal udskiftes. Læg patronen på en brevvægt. På selve patronen er der indhugget den oprindelige totalvægt (patron+CO2). Patronen må højst mangle på to gram. Hvis den mangler mere, skal den udskiftes. 
  4. Tjek automatikudløseren. Det er en synlig tablet, som du kan tjekke med neglen. Hvis den er blød, skal den udskiftes. På nogle veste er der en udløserenhed med en dato – den har normalt en levetid på tre år, hvis den er for gammel, skal du skifte den. 
  5. Tjek, at den manuelle udløser er ført tilbage, og at den lille grønne sikkerhedssplit er intakt. 
  6. Blæs vesten op igennem mundstykket, og lad vesten ligge i 16 – 24 timer. Hvis trykket går af, er vesten utæt og skal kasseres.
  7. Notér årstallet for eftersynet på vesten med en vandfast tuschpen. 
  8. Når du pakker vesten sammen efter endt tjek, er det vigtigt at følge den medfølgende brugsanvisning, der viser, hvordan du skal folde vesten uden at beskadige den. 
  9. Det anbefales at undersøge alle dine selvoppustelige redningsveste ved hver sæsonstart. 
Er du i tvivl om noget, så spørg din forhandler eller indlever vesten til professionel service.

 

Tjek din faststofvest

  1. Tjek, at vestens betræk og reflekser er intakte.
  2. Tjek, om spænder, snørebånd og lynlåse fungerer.
  3. Tjek, om fløjten er på plads og virker.
  4. Vask gerne vesten med ferskvand, blød børste og mildt opvaskemiddel og lad den tørre på en bøjle i frisk l​uft.
  5. Giv evt. lynlåse lidt silikonespray.
  6. Opdriftsmaterialet mister 3-5 % bæreevne om året. 
Veste har derfor en levetid på ca. 10 år - afhængig af brug og opbevaring.

Yderligere oplysninger kan findes på www.soesport.dk​ i pjecen ”Værd at vide om rednings- og svømmeveste”.​

 Contact

Safety of Navigation, National Waters
Sten Emborg, Special Adviser
+45 72 19 62 19